Madskribent

Det er sket noget godt i dag. Sommeren 2014 var en af de hårdeste somre i mit lille liv. Jeg drak hver dag, og jeg så min ekskæreste, selv om han ikke ville være kærester længere. Når jeg besøgte ham på det nedlagte gårdsted, han boede på, sad jeg med tømmermænd ved langbordet i køkkenet om morgenen og bladrede i MAD&Venner. Jeg blev inspireret. Jeg fik lyst til at lave samtlige opskrifter, der stod nedfældet i en oversigt bagerst i bladet. Og tit brugte jeg alle mine penge på at handle og halvdelen af dagen på at stå i køkkenet med bladet ved siden af. Jeg tænkte, at jeg jo egentlig var ret god til at lave mad. Og så sukkede jeg over, at jeg aldrig havde uddannet mig til journalist, så jeg kunne søge et job som madskribent. Alle mine drømme syntes, som om de aldrig ville blive til noget. I sommers tog jeg en dag tre lange yogaåndedræt og pitchede nogle ideer for redaktøren for MAD&venner. Hun var vild med det og publicerede samtlige artikler, jeg skrev, mens jeg var i virksomhedspraktik. I dag fik jeg en mail fra den nye redaktør, som var faldet over noget, jeg havde skrevet og spurgte, om jeg ville skrive noget mere. Og hvor meget jeg skulle have i løn. Jeg tabte kæben. Hun ville betale mig løn. I rigtige menneske-penge. Bagefter samlede jeg kæben op igen og skrev, at det ville jeg gerne, sendte mailen og pustede ud. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Og sådan noget, skal jeg huske mig selv på, når jeg en gang i mellem sidder og sukker efter et glas rødvin en fredag aften. Jeg tror ikke, jeg behøves at forklare, hvor langt jeg var kommet med den drøm, hvis jeg ikke have været…. #ædru.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *