Maveforvirring

Det her skal ikke være en klagesang. Men måske ender det alligevel med at blive lige præcis det. Jeg har ikke rigtigt et sundt udgangspunkt fra et tidligere tidspunkt i mit liv at sammenligne med, når jeg skal tage beslutninger i mit liv i dag. Jeg ved (endnu) ikke, hvordan jeg fungerer optimalt i et arbejdsliv f’eksempel. Så godt kender jeg bare ikke mig selv. Jeg ville ønske, det var anderledes, og jeg ville især ønske, at jeg var begyndt at træne mig selv i at finde ud af det for mange år siden. I stedet for brugte jeg årene på at nægte at give plads til det, der skulle have haft plads, og på at overkompensere i stort set alle livets discipliner. Så her er jeg. 33 år, og jeg har aldrig haft et arbejdsliv, jeg rigtigt balancerede i med bare nogenlunde ynde. Før måske for to år siden, da jeg begyndte at arbejde som journalist. Men har været i praktikker, og det kan jeg ikke overføre 1:1, fordi hvem siger ikke ja til gratis arbejdskraft. Så det er først nu, jeg føler, det kommer til at stå sin prøve. Om jeg kan klare det.
Så når jeg skal bestemme, om jeg skal tage et kaffejob eller ikke tage et kaffejob for at være fuldstændig fri af a-kassen til at understøtte min økonomi og oprette et CVR-nummer, når det passer mig, så ved jeg ikke, hvordan jeg skal vurdere, om det er noget, jeg kan. Jeg ved ikke, hvad jeg kan holde til. For jeg har aldrig holdt til noget i længden. Det kræver, at jeg ikke bukker under for presset og begynder at drikke igen eller går ned med stress. Jeg har ikke en NORMAL at vende tilbage til. Måske er det nok, at jeg har min mavefornemmelse og min selvindsigt, selv om jeg nogle gange forveksler det med, at alt kan lade sig gøre for mig og i sidste ende en helt overmodig optimisme. Jeg er bange for kommer til at spænde ben for mig selv igen. Jeg tror på mig mine egne evner, fordi jeg ikke er vant til at tage højde for, at min krop bliver træt, eller at jeg skal sige fra for at blive ved med at hænge sammen. Så nu laver jeg lister og prøver at være fornuftig. Og så forsøger jeg at lytte til min mave, som i øvrigt er på solid overarbejde, fordi jeg sætter al lid til den, og fordi jeg ikke har nogen reel plan b.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *