Spørg

I går drak jeg kaffe med en, der kendte mig som journalist og siden havde fulgt med på min Instagram. Han foreslog at jeg lavede en podcastserie om min historie med alkohol. Noget jeg længe selv har tænkt på. Måske gør jeg det, hvis jeg en dag finder på en oplagt vinkel på det. Måske gør jeg ikke, fordi jeg ikke vil have, at hele mit liv pludselig handler om min fortid, og fordi det faktisk ikke “fylder” særligt meget længere.
Det var faktisk ikke engang pointen. Jeg føler altid, at andre mennesker, især dem, der ikke kender baggrunden for, hvorfor jeg er begyndt at snakke så åbent om det, både tager elegant og respektfuldt imod det. Sjovt nok går de fleste bare ud fra, at jeg stadig bærer rundt på noget uforløst, noget jeg endnu ikke har fået bearbejdet, siden jeg stadig “har brug for” at snakke om det. Men jeg har ikke brug for at snakke om DET. Jeg har snakket rigeligt. Jeg har al den forståelse for, hvorfor jeg begyndte og senere ikke kunne stoppe med at drikke, som jeg nogensinde får brug for. Jeg har sagt undskyld, der hvor jeg skulle og gjort ting godt for mig selv igen. Og alligevel går folk ud fra, at mit bogprojekt og mit Instagram-projekt er rettet mod mig selv. Det er det ikke. Jeg taler om det i håb om, at en eller flere af de 50.000ish andre kvinder derude på et tidspunkt stemmer i, så de piger og kvinder, der drikker nu, føler sig mindre alene med det.
Jeg ved ikke, hvorfor folk tror, jeg stadig har brug for bearbejdning. Jeg ville ikke have nosserne til at stå frem med det, hvis ikke jeg var på den der anden side. Og det, der undrer mig, er når folk ikke spørger mig, men når de fortæller mig, hvordan det er at være mig. Jeg kan godt tale for mig selv. Det lyder langt mere surt, end det er. Måske er det fordi, andre mennesker vil være høflige og ikke vil spørge ind til mit privatliv og derfor går ud fra ting, som for ikke at stille mig til regnskab. Men jeg vil bare så gerne hellere selv svare på spørgsmål, der angår mig. Måske er jeg desillusioneret og er slet ikke færdig med at bearbejde noget af det. I så fald ville det stadig være rart at blive spurgt. Hvilket folk for det meste også gør. Og TAK for det, det er pisserart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *