Bøgerne

Nå, men. Et halvt år efter, jeg var stoppet med at drikke – sommeren 2016, – besluttede jeg mig for at jeg skrive en bog om det. Jeg har altid følt mig allergisk over for ting, der ikke bliver sagt, ting, der bliver skubbet ind under gulvtæpper, og til sidst var det det eneste, jeg selv gjorde. Til gengæld blev jeg rask af på et tidspunkt begynde at gøre det modsatte, og jeg ville ønske, der havde været en pige (som jeg var dengang), der havde talt højt om det før mig. For at kunne følge hende. Eller for at kunne spejle mig i hende. Det der. Og så tænkte jeg en dag (okay, groft sagt, jeg havde galopperende angst ved tanken i starten), at hvis man vil have noget gjort eller lavet om, er det nemmest at gøre det selv. Så jeg læste Steven King’s On Writing og skrev om de fem år af mit liv, hvor jeg begyndte at drikke alene på mit værelse og indtil den dag, jeg blev ædru. En perlerække af mine værste branderter, om man vil. Med en klar morale, jeg er ikke Bukowski, hverken i liv eller talent. Så når jeg snakker om “min bog”, er det et færdigt manuskript i kladdeform, men det er heller ikke mere end det. Der er ikke et forlag, der har sagt ja til den (endnu). Men to redaktører for to forskellige forlag har sagt, de ville læse den og vende tilbage. Den ene fik manuskriptet i august og har flere gange udsat med beskeden om, at hun stadig gerne vil læse den og glæder sig til det (good Lord). Den anden har haft det siden november, og han burde have vendt tilbage senest i mandags. Så burde det være clearet. Bogen, jeg skriver for Katrine er Katrines og kun hendes og et helt andet projekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *