Reaktionen

Da jeg var i gang med at skrive udkastet til en bog om, hvordan jeg blev afhængig af alkohol, og hvorfor jeg besluttede mig for at stoppe med at drikke, meldte jeg mig ind i en skrivegruppe for nye forfattere hos @skrivevaerkstedet. Jeg kendte ikke nogle af de andre, da vi mødte hinanden første gang. Det var på café Din Nye Ven i indre by en mandag aften, så vidt jeg husker. Vi sad seks mennesker omkring et bord og tog tur om at præsentere os selv og det bogprojekt, vi skrev på. På det tidspunkt havde jeg været ædru i et halvt år, og selv om jeg var fast besluttet på at skrive min fortælling hudløst ærligt med henblik på at udgive den for at enhver en dag skal kunne læse med, blev jeg stadig nervøs, når jeg skulle fortælle, hvad min bog handlede om. Jeg har faktisk endnu ikke fundet en standard måde at fortælle det på, som er løsrevet for bekymringen om, hvad folk vil tænke om mig, eller frygten for, at jeg deler for meget og pludselig bliver vildt upassende. Den aften var mit instinkt at jappe igennem fakta hurtigst muligt ud fra devisen om, at jo mindre tid jeg opholdte mig ved det, jo mindre tid fastholdt jeg dem i unødvendig lidelse. Det blev alt sammen meget hektisk. Der opstod en kæmpestor stilhed bagefter, fordi jeg vist heller ikke havde gjort det klart, at jeg var færdig med at snakke.
Jeg kommer stadig i tvivl og bliver bange for folks reaktion, når jeg fortæller, hvorfor jeg ikke drikker. Men jeg er dog, trods alt, lidt mere komfortabel med at tale om det i dag. Det føles efterhånden ret ufarligt og nogle gange næsten naturligt. Og det skyldes ikke kun, at jeg selv er blevet mere afklaret omkring det, men at fremmede mennesker (som Martin var for mig dengang) har taget så pænt imod det. Vi mødtes ikke mere end en enkelt gang i skrivegruppen, før planlægningen omkring at samles seks mennesker gik i opløsning af sig selv. Men Martin og jeg har holdt ved, og vi ses for at skrive sammen. Han er journalist, forfatter, parterapeut og cool as ICE. O
g det, at jeg føler, jeg ligeså godt kan snakke med ham om alkohol som alt muligt andet, gør at jeg nærmest aldrig har brug for det. Han ved det hele. Der er ikke noget, jeg kan komme til at afsløre. BAYM! Jeg er stadig nogle gange helt på røven over, hvor pænt folk tager imod det. Tak til jer. 🙌🏻

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *