Kjolen

Jeg læste i dag på Instagram, at tynde mennesker ikke burde lægge deres dobbelthager op, fordi det skulle ødelægge kropspositivismen. Hvilket gjorde mig superærgelig, fordi jeg tit falder ind under den kategori (tynd eller slank), underforstået at jeg ikke har ret til at have det svært med min krop. Men det har jeg, mindre nu end engang, hvor jeg vejede omkring 20 kilo mere, end jeg gør i dag.
Jeg har stadig svært ved at være tilpas med, at min numse fylder mindre end min mave, når jeg stiller mig med siden til. Eller altså, det er den position, jeg får øje på det i spejlet, ikkeosse. Jeg ville ønske, jeg havde en numse som min søster (ej, I skulle se den, den er SÅ flot pg tilpas større end min). Men det får jeg aldrig. Sådan bliver det bare ikke. Jeg arbejder på at acceptere det, for Guds skyld. Og alligevel kommer jeg hele tiden til at tænke, at min form ikke er feminin nok til at have kjole på. Og derfor har jeg ikke haft den her stramtsiddende sag på, siden jeg købte den for et halvt år siden. Alene fordi at den strammer til om min numse og får mig til at føle mig mindre feminin, end hvis jeg har noget på som fylder bag til. Og det er jo synd! Den er jo skidefin. Men jeg skulle gudhjælpemig klippe prismærket af lige før og puste lidt støv af den.
Så skud ud til Katrine Gisiger for at ikke at sortere i kroppe og for at give mig lyst til at trække i den her kjole. Det er hermed besluttet, at jeg tager den på, når hun en dag inviteret til bogfest. Nu kan jeg ikke tage det tilbage, men det vil jeg heller ikke. Jeg er træt af at være så skideopmærksom på min lille numse. Det skal stoppe. Den er god nok, som den er. Blev der sagt, Rikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *